Virkeligheden er måske mere dynamisk end nogensinde. Forstyrrelser vælter ind over os hele tiden. Distortion kalder vi det på nudansk.
Som virksomhedsejer kan du sikkert genkende, at du står midt i en særdeles turbulent og vanskelig tid. Udfordringerne står i en lang kø udenfor døren: Uagtet om det er mangel på kvalificeret arbejdskraft, internationale handelskrige, øget konkurrence fra udlandet, stigende priser på energi eller noget helt femte, som forstyrrer din nattesøvn.
Luk problemerne ind
På selvsamme tid er mulighederne for succes større end længe set. Økonomien er sund. Digitaliseringen rummer fantastiske muligheder.
Når problemerne står i kø udenfor virksomhedens dør, skal vi altid huske at lukke dem ind. For når vi lukker problemerne ind, kan vi se dem i øjnene og gå i gang med at bearbejde dem. Ved at arbejde med problemer, får vi dem løst.
Jeg er din rådgiver. Jeg kommer til din virksomhed med tre årtiers erhvervserfaring og viden. Tænk på dig selv som kaptajnen, der står på skibets bro. Du er nået til et snævert farvand, du ikke kender. Søkortene er af ældre dato og du er i tvivl, om du kan stole på dem.
Fokusér på det vigtige
Det er i situationer som disse, at jeg kan træde til som din lods. Jeg kender farvandet og vanskelighederne, du er havnet i, for jeg har hjulpet andre virksomheder i lignende situationer. Jeg ved, hvad vi skal holde udkig efter. Og jeg kan hjælpe dig med at holde fokus i processen, så vi ikke går på grund.
Og når vi er trygt omme på den anden side, står du atter ved roret og kan trygt sejle videre mod jeres nye mål.